FDF Kragelund takker for donation

FDF Kragelund skriver:

FDF Kragelund vil gerne sige stort TAK for støtten til årets udlandstur til Norge. Jeres støtte har bl.a. betydet, at flere kunne komme med på turen. Det var i øvrigt en helt uforglemmelig tur, som styrkede det gode fællesskab. 

Vi vil også gerne sige stort TAK for støtten til indkøb af brænde, snobrødspinde og bålpander. Det har vi allerede haft stor glæde af. Børnene er meget glade for at lave mad over bål. 

Vi vil gerne beklage, at vi først nu får sagt TAK for jeres store støtte. Vi har haft en del udskiftninger på forskellige poster i FDF Kragelund samt i vores bestyrelse hvilket desværre har medført flere kommunikationsbrister internt. Yderligere ville vi gerne have deltaget i fejringen af jeres 50-års jubilæum. 

FDF Kragelund kigger nu fremad mod lysere tider. Siden sommer er vores medlemstal steget gevaldig og vi har fået styrket vores interne rollefordeling. Vi vil gerne sige TAK for tålmodigheden og vi håber på et fortsat godt samarbejde. 

Vi værdsætter det kæmpe arbejde I udfører hos jer for at skaffe midler til andre. 

Mange hilsner 

FDF Kragelund

Formand 

Mads Simonsen

Tilbage til nyhedslisten